FAQ

Hvordan ændrer man sit webstedsikon i WordPress?

Et webstedsikon, er det lille ikon, der vises i browserfanen, når man besøger en hjemmeside. Den kan også vises ved bogmærker og andre steder, hvor hjemmesiden bliver vist eller gemt.

Det er en fordel at ændre sit webstedsikon, fordi det gør hjemmesiden mere professionel og ikke mindst genkendelig. Hvis man har et logo eller en visuel identitet, kan webstedsikonet være med til at skabe en rød tråd på hjemmesiden.

Trin for trin guide:
  1. Log ind på WordPress

Start med at logge ind på dit WordPress-dashboard

  1. Gå til tilpasning af hjemmesiden

I menuen til venstre skal du gå til:

Udseende -> Tilpas

Her kan du ændre forskellige dele af hjemmesidens design og identitet

  1. Find webstedsidentitet

Klik på ”Site identitet”

Her kan du typisk ændre sidens titel, slogan, logo og webstedsikon.

  1. Vælg webstedsikon

Klik på ”Vælg webstedsikon” eller ”Skift billede”.

Herefter kan du vælge et billede fra mediebibliotek eller uploade et nyt billede

  1. Upload eller vælg dit ikon

Vælg det billede, du gerne vil bruge som ikon. Det kan for eksempel være dit logo (hvis dit logo er for stort anbefales det at lave det mere enkelt) eller et enkelt symbol.

WordPress anbefaler ofte, at billedet er kvadratisk, så det passer bedre som ikon.

  1. Gem ændringerne

Når du har valgt billeder, skal du klikke på ”Udgiv” eller ”Gem ændringer”.

Herefter vil ikonet blive vist i browserfanen.

  1. Tjek hjemmesiden

Åben hjemmesiden i en ny browserfane og tjek, om ikonet vises korrekt.

Hvis ikonet ikke vises med det samme, kan det hjælpe at opdatere siden.

Hvorfor er det relevant?

Det er relevant at ændre dit webstedsikon, fordi det gør din hjemmeside lettere at genkende.

 

Hvis en bruger har mange faner åbne i browseren, kan webstedsikonet hjælpe brugeren med hurtigt at vende tilbage til hjemmesiden. Det kan være med til at forbedre brugeroplevelsen og gøre siden mere tydelig.

 

Det er en god idé at bruge sit logo som websted ikon. Dog kan logoet være for stort, og derfor blive utydeligt som webstedsikon. For min egen hjemmeside har jeg f.eks. valgt at bruge en del af mit logo, så der stadig er sammenhæng mellem mit logo, min hjemmeside og mit webstedsikon.